Jeg brugte lidt tid i Madison med sightseeing, løb og vasketøj, inden jeg om tirsdagen kastede mig ud i en cykeltur omkring byen. Billisterne er virkelig venlige herovre, og alle tager hensyn til alle. Det er befriende at slippe for de danske veje, som der er hård kamp om nogle gange. Til gengæld svinger kvaliteten af underlaget meget. Nogle steder er der god asfalt, andre steder ligger der plader af beton, som har den ulempe, at der er revner imellem, så det er ikke super behageligt at køre på.
Tirsdag aften var jeg inviteret til baneløb sammen med Zak og Stephanie, som selv løber med hver tirsdag. Konceptet er enkelt: En træner, seks stopure og ca. 30 glade løbere. Vi blev inddelt i seks grupper, der hver lavede forskellige intervaller. Min gruppe skulle lave 4 gange 800+400 meter. Først 800 meter i tider lige omkring 2:30 og derefter 400 i 1:15 med 1 min pause mellem de 800 og 400 og lidt længere imellem sættene.
Jeg løb fine tider indtil den sidste omgang, hvor varmen slog mig halvt ihjel. Det har været 27-35 grader alle de dage jeg har været her, så det er noget varmere end i Danmark. Det skal jeg lige vænne mig til.
Onsdag kørte jeg til Minneapolis, og det var derfor en lang og kedelig dag i bil. Oven i hatten skulle jeg bo på et ret så kedeligt hotel.
Heldigvis har de USA's største indkøbscenter i Minneapolis, så jeg kedede mig ikke dagen efter. Billederne taler vist for sig selv. Jeg købte lidt tøj og har set mig varm på et GoPro Hero3 black, Oakley briller og Hovedtelefoner fra Sony, så ved I det :)
Bagefter smuttede jeg ned i byen og gik lidt rundt i det gamle mølleområde langs Mississippi:
Fredag aften var jeg inviteret hjem til en pige fra St. Paul universitetet, der havde inviteret over 30 atleter til pasta party. Jeg snakkede med nogle rigtig søde mennesker, og blev hele tiden mere og mere klar til lørdagens løb.
Desværre var min krop ikke klar. Lørdag morgen havde jeg ret ondt i maven og kunne ikke rigtigt spise noget, ikke engang en muffin var der plads til. Mens jeg gik og gjorde klar, fik jeg kvalme og brækfornemmelser. For at gøre en lang historie kort: Jeg svømmede (ok hurtigt) med kvalme, cyklede (langsomt) med kvalme og udgik med kvalme inden løbet. Øv! Jeg måtte se mig slået af en gang madforgiftning, som flere af de andre middagsgæster desværre også havde, så det var nok sabotage :D
I dag, søndag, har jeg det bedre og er kommet tilbage til Madison, hvor jeg nu bor hos Peter og Tyson, der er to mega cool fyre, som jeg glæder mig over at være sammen med. De næste par dage skal bruges på at mødes med nogle mennesker, træne og gøre klar til skolen starter i næste uge.
Sjov ting i Madison:
Flag, som fodgængere kan vifte med, mens de krydser vejen. På modsatte side står også en spand med flag, som man sætter det tilbage i. |
No comments:
Post a Comment