EM Sprint - Alanya

Sidste år gik jeg med drømmen om at prøve et internationalt mesterskab, men med EM i Israel og VM i New Zealand var det svært og, ikke mindst, for dyrt at få det til at hænge sammen. I år lå EM i Alanya, Tyrkiet, en del bedre, så min klubkammerat, Tine, fik overtalt mig til at tage  afsted - og hun bærer en stor del af æren for, at det gik så godt.

Torsdag morgen kl. 4 ringer vækkeuret, og en time senere kører jeg mod lufthavnen. Cyklen og kufferten er pakket og parat, og jeg glæder mig. For at gøre en lang historie kort, ender vi i Alanya kl. 19:30 om aftenen, dog var busturen fra Antalya værd at nævne, da vi var 5 atleter i en kæmpe bus med EM logo på siden. Så er man da lidt VIP.

Tine og jeg foran bussen.

Da vi ankom, var der 30 minutter til registreringen lukkede, og vi blev enige om at skifte hurtigt til løbetøj og hente startnumrene, så vi slap for at gøre det dagen efter. Benene var ikke helt friske, men det blev de efter de 10 minutter det tog at løbe gennem Alanyas gader, hvor tyrkerne heppede og råbte efter os, da Tine havde en "Danmark"-trøje på, fedt med lidt lokal opbakning!! Vi når til kontoret og har kun få sproglige misforståelser med officialsne, der straks følger mig fra den ene ende af lokalet til det andet, og tilbage igen, for at være helt sikre på, at jeg har betalt. 

Fredag:

Dagen går med en lille svømmetur i det 25 grader varme vand, så jeg svømmer i mine spritnye ZeroD briefs, som jeg pga. meget blege lår ikke har nogle billeder af :D Vandet er meget salt, men helt klart, så jeg er fuld af forventning inden morgendagens konkurrence. Cyklen og tøjet bliver tjekket ind om aftenen, og vi går tilbage til hotellet og får spist og gjort de sidste ting klar.

Lørdag, raceday

Vækkeuret ringer om kap med minaretten, der ringer morgenbøn ind på et ubarmhjertigt tidspunkt. Vi ved endnu ikke, hvad vores starttider er, men teamleder Birkebæk har fortalt, at det sandsynligvis er de yngste først, så jeg er i god tid. Ganske rigtigt går starten kl. 7:00 for herrer mellem 16 og 34, altså 4 aldersgrupper i et felt. Det er en kaotisk svømmestart, hvor jeg starter lige foran den første bøje, 300 meter ude, så jeg ved, at der bliver kamp om at ligge i min linje. Efter lidt slåskamp i vandet er jeg fri af de nærmeste, men kan ikke rigtigt finde en rytme og bliver lidt nervøs over nogle bølger fra en forbipasserende båd. Det er første gang, at jeg har det så ubehageligt under svømningen. Heldigvis får jeg det bedre, da vi vender om den første bøje, og kort efter den anden og sidste bøje er passeret sætter jeg farten op, og ender med at ligge bagerst i den forreste gruppe. 11:15 har jeg svømmet på, hvilket overhovedet ikke er i orden. Heldigvis nåede jeg ikke at starte mit ur, så jeg bliver ikke påvirket af tiden. I skiftet overhaler jeg den første fra min gruppe, en ukrainer, der fumler noget med sine sko (hvilket han også gjorde dagen før, da vi tjekkede ind). T1 er på 37 sekunder.

Race-outfit (dog er billedet fra efter løbet, men sådan så jeg ud under hele konkurrencen, dog uden medalje om halsen)

Cykelruten er flad. Meget flad. På den første runder overhaler jeg yderligere 4 fra min gruppe og ligger nu som 6'er samlet. På anden runde, der køres endnu hurtigere end den første, overhaler jeg flere herrer, både fra min gruppe og samlet, så jeg er nr. 2 inde i T2 efter en cykeltid på 26:20 - altså 43,9 km/t i snit og jeg har kun trådt 320 watt pga. de meget dårlige veje, der gjorde det til en meget ujævn tur. Vi er 5-6 stykker, der kommer ind i skiftezonen samtidig, og jeg kan se, at flere af dem er fra min klasse, da de sætter cyklerne lige i nærheden af mig.

Mit skift går perfekt! 28 sekunder efter jeg kom ind, drøner jeg ud igen. Denne gang er jeg nr. 1 i min klasse og blandt alle deltagerne. Jeg har altså hentet 24 atleter fra hele Europa siden jeg kom op af vandet, FEDT!

Jeg prøver at holde lidt igen på løbet, da jeg ved, at der kommer en bakke på 400 meter, der stiger med 8 % efter 600 meter, men holder alligevel omkring 3:15/km på det flade stykke inden bakken. Der er kommet en englænder og en tysker op til mig, begge fra aldersgruppen 25-29, så de er ikke en trussel, men jeg holder mig alligevel til dem den første runde. På anden runde rykker englænderen og jeg prøver at rykke med, men når ikke op til ham. Derefter følges jeg med tyskeren til mål, som dog sætter fart på til sidst, efter at jeg har ført på den sidste halve kilometer. 3'er i mål og 1'er i min aldersgruppe foran en helt masse briter.

Splittider fra løbet

Jeg slår min egen PR på 5 km med en tid på 17:18. Det er virkelig fedt at se, at jeg kan være med, hvor det går aller hurtigst. Jeg har kun 18 sekunder til den samlede vinder og 6 sekunder til nr. 2.

I målområdet går det rigtigt op for mig, hvad jeg har præsteret, og jeg fejrer sejren med et isbad og kolde drikke sammen med den hær af briter, der krydser målstregen efter mig. Jeg havde en massiv margin til nr. 2 på 52 sekunder og over et minut til nr. 3.

Om aftenen var der præmieoverrækkelse foran mange mennesker i de helt prof omgivelser, jeg fik både medaje, blomster og en pengepræmie overrakt af en meget kærlig tyrkisk herre, der hellere end gerne ville kindkysse, så han slyngede krogen op på nakken af mig og trak mit hoved ned i kyssehøjde - en sjov afslutning på en god dag.

På podiet som vinder af 20-24 kategorien ved EM.

Billede sammen med en "fan", der ville have et billede med mig og nr. 3 i gruppen. 

Senere fik jeg at vide, at jeg var den eneste dansker, der tog medalje til sprinten, på trods af et stærk trup. Det var selvfølgelig rart at "rede" æren for Danmark, det gør jeg gerne igen, hvis jeg får muligheden. Vi spiste sammen med de andre danskere i Alanya og havde en fantastisk aften ved vandet, det har helt sikkert været en tur, som jeg aldrig glemmer!