Thursday, March 14, 2013

Torsdag

Efter to skide dårlige dage kom der endelig en god dag.

Tirsdag skulle jeg cykle hjem fra vestamager, og jeg blev mindet om hvor forfærdeligt det er at cykle i København. Det er ikke cykelstierne eller billisterne den er gal med, men derimod cyklisterne. Men nok om det, jeg kunne skrive bøger om dårlige oplevelser på de københavnske cykelstier.

Da jeg kom op til Charlottenlund begyndte træningen, og resten af turen var god nok. Det var den også i dag, eneste forskel var, at i dag holdt jeg mig indendøre.
1½ time på hometraineren med intervaller. Dejligt! Der var god fart i benene og "Best of dolken" på youtube underholdt mig yderst tilfredsstillende. Det er sjovt at se fulde tosser i TV, når man selv holder sig fra alkohol og byture.

Med den gode oplevelse i baghovedet cyklede jeg til svømning senere på aftenen. Min astma drillede mig lidt, og det var ret upassende, da vi trænede vejrtrækning og dykning. Men jeg kom igennem. Desværre er risikoen for en dårlig dag også til stede, når jeg skal til stævner, så det er rart at være forberedt på smerten og ubehaget.

Jeg kæmper videre, imorgen håber jeg, at jeg kan gøre et super køb, der vil booste min træning. Vi slutter med den største kliché af en cliffhanger, så kig forbi imorgen og se købet.

No comments:

Post a Comment