Så har undervisningen slået mig hårdt i hovedet... igen! Jeg er begyndt på fuld skema, hvilket betyder undervisning mandag til torsdag, så jeg har heldigvis en lang weekend. Desværre betyder det endnu mere planlægning, for at få det hele til at passe sammen. Det opdagede jeg i morges, hvor jeg havde 1½ time til at læse 90 siders tekst til undervisning samme dag. Dumme Simon, det kan man ikke, så satte mig i toget og planlagde de næste par dage, så jeg får indhentet det tabte og kommer i gang med næste uges læsning.
Det skulle dog ikke gå ud over dagens træning, at jeg er så dum til planlægning. Jeg skulle løbe 55 min med 30 minutter ved 4:15/km. Under opvarmningen opdagede jeg, at mit pulsbælte vist trænger til nyt batteri, da jeg ramte maxpuls efter få minutter, så data nedenfor skal tages med et gran salt. På de 30 minutter fik jeg løbet lidt over 7 km med 4:10 i gennemsnit, så det var perfekt. Der var en del vind derude, så det var rart, at benene var på toppen, og jeg løb relativt ubesværet hele vejen igennem.
No comments:
Post a Comment