En forbandet hård dag.
Startede med 1½ time cykling på MTB i fem graders frost. Det skulle være en rolig tur, så det var svært at holde varmen, men det blev alligevel til lidt over 30 km med puls 120. Det var fantastisk at cykle i det sne beklædte landskab, som gør træning udendørs til en fornøjelse for tiden.
Efter cykelturen hev jeg løbeskoene på og løb 50 minutter med 16 minutters pyramide fra 4:00/km 1-4 min. Det var hårdt at holde tiderne, da jeg løb i løs sne, men jeg holdt alle mine tider og kom igennem træningspasset med højt humør.
Sidste træningspas var 3300 meter i svømmehallen. 15x100m var hovedserien. Med 10 sekunders pause mellem hver 100 meter, som blev svømmet på mellem 1:15 og 1:23 var det en hård serie, som krævede 2 flasker energidrik under træningen.
No comments:
Post a Comment