Selvom DM Duathlon blev afholdt d. 6. maj i år, er det først nu, at jeg for alvor har fået bearbejdet den skuffelse det var, at jeg endte som den sidste atlet i mål i senior eliten.
Nå, det ændrer ikke på, at jeg lærte en række vigtige ting til stævnet: 1) jeg er ikke god nok 2) jeg skal være bedre til at forberede mig, og sidst men ikke mindst 3) det skal gøre ondt, ellers går det ikke stærkt nok.
Dagen startede fint, dog var jeg lidt mentalt træt efter en tur til Sverige fra torsdag til lørdag med hele familien. Søndag morgen pakkede jeg de sidste ting og tog af sted til Allerød for at støtte vores AG atleter. De klarede det alle super flot, og vi fik da også en enkelt AG medalje :D
Så blev det endelig min tur til at starte, jeg vidste på forhånd, at feltet var stærkt, og at jeg nok ville blive sat med nogle minutter på det første løb. Efter en ok opvarmning stillede jeg op ved siden af Danmarks bedste. Det var skræmmende så hurtigt de løb. Efter en omgang (2,5 km) var jeg allerede bagud, på trods af, at jeg løb hurtigere end nogensinde. På den næste omgang kunne jeg holde mig i nærheden af de to bagerste i feltet, men efter 5 km var jeg slået ud af den voldsomme start. Jeg faldt længere tilbage, benene krampede og hovedet begyndte allerede at give op. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg skulle igennem, koste hvad det ville.
Efter et 1. løb på 40 minutter (langt langsommere end normalt) ventede cyklingen, som normalt er min stærke disciplin. Jeg kom igennem på lidt over en time, med ca. 36 km/t, hvilket jeg synes er ok, når man tager vind og dårlig forberedelse i betragtning.
Mirakuløst gik mine skift ganske ok. Jeg slap for krampe, tab af sko og andre klassiske fejl i skiftezonen.
Der gik ikke lang tid før jeg måtte stoppe op på det sidste løb, min mave krampede voldsomt, og jeg kunne knap nok stå oprejst. På sidste runde blev jeg ledsaget af en official, som hele vejen beroligede mig og kom med opmuntrende tilråb. Jeg skylder hende al æren for, at jeg kom igennem den dag!
tiden blev 2 timer og 10 minutter, næsten 10 minutter efter den næstsidste og over 20 minutter efter vinderen.
Heldigvis er jeg blevet klogere på mine begrænsninger og vigtigheden af at forberede sig ordentligt.
No comments:
Post a Comment