Jeg vågnede søndag morgen op til en helt speciel dag, klubmesterskab og min mors fødselsdag. Heldigvis var min søster taget på arbejde tidligt, så jeg havde samvittigheden iorden, da jeg to op til svømmehallen, for at møde de andre.
I løbet af de sidste par uger havde mine klubkammerater venligt gjort mig opmærksom på, at de så mig som favorit til at vinde. Jeg må indrømme, at jeg var en smule nervøs.
I svømmehallen hilste jeg på de andre og varmede let op, inden jeg tog plads på kanten, for at tage tid på de første. Jeg havde overhørt, at de hurtige skulle starte først, så jeg gik glip af muligheden, for at blive pacet af nogle svømmere på mit eget niveau.
Tilbage til tidstagningen. De andre svømmede nogle flotte tider hjem, og mange overraskede positivt. Den hurtigste tid var på 6:39 på 500 meter. Det er 1:19/100 meter.
I andet heat var de de mellemhurtige. Jeg bygyndte at forberede mig til svømningen. Rollen som favorit til den samlede sejr er uvant for mig, og jeg blev, på trods af stor selvtillid, mere nervøs.
Træner Johnny kom hen til mig inden starten på 3. og sidste heat. "Nu svømmer du stærkt, ok?" sagde han "når jeg rækker en hånd i vejret, svømmer du hurtigt nok, hvis ikke, kommer jeg efter dig, indtil du svømmer hurtigt nok". Den var værre.
20 sekunder til start. Jeg står på kanten. 5 sekunder. "Start!".
I 3. heat var det de langsomme i klubben, der svømmede. Og så mig. Efter 75 meter var jeg allerede ved at overhale nogle med 50 meter. 1:11 svømmer jeg første 100 meter på. Træner Johnny står med en arm i vejret. Så langt så godt. De 200 meter bliver svømmet på 2:30, jeg har altså tabt en del tid, men føler mig godt svømmende.
Inden starten var målet at svømme mellem 1:20 og 1:25 per 100 meter. Med 100 meter igen kan jeg mærke, at jeg kommer til at svømme en god tid. 50 tilbage, så er det bare at spurte de sidste 50. Jeg kan høre, at mine klubkammerater klapper mig i mål. 10 meter. "Arrrggh!!". Jeg har brugt mig fuldt ud. 6 minutter og 34 sekunder på 500 meter. 1:18 per 100 meter. Jeg er lykkelig. Allerede nu har jeg lagt mig forest i feltet, og jeg har ingen intentioner om at flytte mig.
Efter en hurtig omklædning er vi klar til en 18 kilometers cykeltur. Der er ikke så meget at sige om den, da det gik fint. Jeg vidste, at jeg er så stærk på cyklen, at jeg ville vinde et par minutter. Og ganske rigtigt. Efter 31 minutter har jeg kørt de 18 kilometter med 35,1km/t i snit. Nr. 2 kommer ind 2 minutter efter. Jeg følte mig godt kørende hele vejen, selvom ruten ikke passede mig så godt. Der var for mange bakker, og ikke mange lige strækninger, hvor jeg kunne komme op i et "tonse-gear".
Løbet var en 2,5 kilometers tur i skoven. Det betød, at der ville blive givet gas hele vejen. Da sejren var i hus, skulle jeg bare "løbe den hjem", men jeg var stadig fast besluttet på, ikke at overgive mig. Jeg kæmper til jeg krydser målstregen.
Efter et par uger med dårlig løbetræning pga skader, var jeg ikke i god form på løbet, og måtte se mig slået med 8 sekunder. Med bedste svømme- og cykeltid var jeg dog sikker vinder, og det betyder en del for mig. Støtten fra klubben er vigtig, og jeg føler, at alle bakker op omkring mig og mine mål. Det er fantastisk at opleve den støtte og tro på mine evner, så jeg vil gå meget langt, for at hive nogle medaljer hjem til SIGMATRI.
Se resultatlisten her:
http://sigmatri.dk/images/klubmester%20herrer%202012-26feb1-1.pdf
Selv om det nok ikke betyder det store for hende, vil jeg alligevel dedikere sejren til min mor. Jeg håber, at det kan kompensere for mit manglende selskab ved fødselsdagsmorgenmaden.
Desværre har jeg de sidste par uger været ramt af en virus, der har gjort mig sengeliggende. Jeg er heldigvis i bedring, og begynder træning igen i weekenden.
No comments:
Post a Comment