Tuesday, October 23, 2012

Long time, no see

Det er over tre måneder siden jeg sidst har skrevet her. Det har været tre måneder med fuld knald på, på den gode og dårlige måde. Men her kommer så en hurtig tur gennem de sidste tre måneder:

Efter DM ½ i Aalborg tog jeg til Italien, hvor jeg skulle slappe af og cykle nogle bjerge. Desværre blev jeg grueligt syg efter 1 dag. Jeg endte med at bruge en uge på et værelse i Italien, hvor jeg rendte i pendulfart mellem sengen og toilettet. Det endte med et uønsket vægttab på 6 kg og en meget træt krop.

Da jeg kom hjem, var jeg klar til at tage det næste skridt på vejen mod toppen; at skaffe mig en personlig træner. Jeg fandt efter lidt tids søgen frem til, at Morten fra triatlonsport.dk i Lyngby skulle være manden, der bragte mig nærmere mine mål. Det blev også tid til at se frem mod næste sæson, selvom denne sæson ikke er slut endnu. Vi snakkede frem og tilbage, og endte med følgende mål i 2013:

Top 3 til DM sprint i U23
Top 3 til EM sprint M20-24
Top 3 til DM kort U23

Lørdag d. 1 september blev det tid til årets DM hold i Ringe. Jeg skulle køre med to andre unge fra SIGMATRI. Vores taktik var, at jeg skulle trække på svømningen og tage dobbeltføring på cyklen og så skulle vi løbe den hjem sammen.
Det endte dog med, at jeg trak hele turen på cyklen, da jeg havde diamanter i benene. Vi sluttede af med at løbe de 5 km på 17:50, som var en del bedre end de 19:00 som var målet. vi endte som nr 7 i Agegroup, som var helt acceptabelt.
Splittider:


24-SIGMATRI Svømning: 00:12:32 T1: 00:01:21 Cykling: 00:31:14 T2: 00:01:15 Løb: 00:17:50 Samlet: 01:04:13


2 uger efter var det tid til årets sidste tri stævne, Blovstød triathlon. Jeg stillede op for at få en god oplevelse og for at slutte sæsonen af med manér. 
Det blev en rodet start, da jeg skulle svømme på bane med to, der svømmede brystsvømning, så jeg fik nogle tæsk, når jeg overhalede dem. På cyklen gik det fint. Efter en omgang indhentede jeg Jakob Petersen-Back, som var startet 20 min efter mig og var en omgang efter på cyklen. Vi lå og skiftedes til at føre på den første omgang, og på anden omgang lod jeg ham køre forrest, så jeg ikke skulle bruge så meget energi på at sætte tempo, når jeg var i front.

Samlet endte jeg på en fin femtepads i tiden: 1:34:02

For at slutte dette meget lange indlæg af, har jeg til slut valgt at sætte min tid fra eremitageløbet + et billede ind uden kommentarer, da det ville være at koge suppe på vand og grene. Jeg løb, jeg løb og jeg kom i mål:
50:53


No comments:

Post a Comment