Wednesday, February 22, 2012

CEP Quad Sleeves test del 3

Her kommer den 3. og sidste del af min test af CEP Quad Sleeves. Den endelige anmeldelse vil indeholde dele fra alle 3 dele + lidt ekstra godter. Jeg har siden sidst fået løbet en del i mine sleeves, og de lever op til CEP's standarder.

Søndag morgen vågnede jeg med en stoppet næse og øm mave. Det betød dog ikke noget, for når en mand skal løbe, så skal han løbe! Efter en cykeltur hvor jeg fik det bedre og bedre for hvert tråd, nåede jeg til Allerød, hvor der skulle løbes 5 km serieløb. Jeg var efter en periode med skader kommet lidt bagud i min gruppe, men var fast besluttet på at ændre det i dag.

Da starten gik kom jeg med i foreste gruppe med 6-7 andre. Vi holdt lidt igen, men jeg kunne mærke, at mine ben var klar på mere. Mine ben var friske, og jeg følte ikke på noget tidspunkt, at lårene var syret til. Jeg plejer at være i så god form, at det som regel er ben og arme der halser efter, mens hjerte, lunger og blod bare cruiser afsted. I dag var det anderledes. Med sleeves på følte jeg mig frisk i benene under hele turen.
Jeg lader være med at fortælle om min placering, da forkølelsen, der havde sneget sig ind på mig i løbet af natten, satte en stopper for mig efter 3½ km.

På den efterfølgende cykeltur var jeg igen i hopla (det nytter ikke at lytte til kroppen, når man skal teste udstyr). Jeg havde samme oplevelse som sidst jeg cyklede med sleeves'ne, de krøb ned i knæhaserne, uden at blive ubehageligt.

Om det har noget at gøre med mine nye Quad sleeves at gøre ved jeg ikke, men siden jeg har fået dem, er alting gået op i en højere enhed. Jeg fik tirsdag en lille hæder fra klubben, som mente jeg var den mest flittige til træningen, og at jeg havde udviklet mig meget. Det var en fantastisk motivation. Dagen efter kom en invitation til jobsamtale. Tilfældigt? Jeg tror ikke CEP tør sælge Quad sleeves som lykkeamuletter, men jeg synes det kunne være fedt.

No comments:

Post a Comment