Griseløbet

Søndag d. 24.

Jeg vågner op og mærker, at min mave bare er stor og fuld. Jeg var til fødselsdag hos min fætter aftenen forinden og fik spist en tand for meget. Heldigvis er min familie fantastisk selskab, så jeg fik både fyldt maven og selvtilliden helt op. Jeg glæder mig til at kunne give dem noget tilbage, når næsten hele familien skal løbe BT halvmarathon d. 21. april.

Tilbage til søndag morgen. Jeg spiste en bolle til morgenmad, men var allerede midt halvejs igennem. Det lignede en dag med tunge ben.

Da jeg kom til Rundforbi stadion ændredes følelsen i maven og hovedet sig. Efter at have snakket med et par kammerater blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke kunne nøjes med at klare målet på 38 minutter. Jeg snakkede med en barndomsven, Simon, der skulle løbe under 36 minutter. Det motiverede mig til at prøve at følge frontgruppen så langt som muligt og nå mit oprindelige mål på under 36.


Startskuddet lyder, og vi kommer afsted. Jeg lægger mig lige bag Simon, som løber fra mig efter 100 meter, men jeg lader fornuften sejre og lægger mit eget tempo.

Ud af startboksen og op ad bakken som nr. 2

Jeg regner med, at der kommer nogen op bagfra, men jeg får lov at ligge alene 50 meter bag Simon i 2½ km. Der kommer to andre op bag mig, og vi får hentet Simon en kilometer senere. Jeg prøver at signalere, at han skal lægge sig bag mig, så han kan få lidt læ. De næste par kilometer jagter vi de to der overhalede mig og slap fri ved ca. 4 km. 

Jeg fører an foran Simon og en anden der er kommet op bagfra. Ved 7½ km har vi hentet den ene af de forreste, og jeg må desværre give slip på fronten og finde mig i at løbe alene på de sidste 2 km.

Da jeg løber ind på stadion ser jeg de forreste løbe over stregen og 40 sekunder senere løber jeg selv over som nr. 6. i tiden 36:30. Det var et super resultat, som jeg kun havde turdet håbe på i mine vildeste drømme. Oven på nogle uger med sygdom og astma har jeg ikke taget mere skade end som så. 

Det giver god selvtillid og jeg tror jeg melder mig til et 5 km løb snart, så jeg kan få testen formen på den korte distance også.

Det vigtigste var, at jeg ikke havde problemer med maven eller astmaen, hvilket også er tydeligt, når man ser på mine data for løbet. Jeg løb med en gennemsnits puls på 92 % af max, det havde jeg ikke kunnet med min gamle astma medicin.